Psykoterapi

De fleste af os går med fornemmelsen af at vi ikke får udnyttet alt vores potentiale.  At der findes en bedre version af os selv, der kan være med at til at skabe i en bedre tilværelse.

I psykoterapi arbejder vi dels med at få øje på de adfærds- og tankemønstre der begrænser dig. Og dels arbejder vi med dine forventninger til,- og mål med livet.

Oplever du symptomer som stress, angst eller depression tager vores arbejde typisk udgangspunkt i at lindre symptomer.

 

 

Mit udgangspunkt som terapeut

 

Som terapeut trækker jeg på en række forskellige teorier og traditioner. Jeg har stort fokus på at dygtiggøre mig indenfor forskellige teoretiske sammenhænge for at kunne imødekomme de forskellige mennesker, som kommer til mig for at få hjælp. Jeg vil derfor anvende de metoder, som passer bedst til dig.

Fælles for mine inspirationskilder er, at de giver mig mulighed for at møde dig som en engageret terapeut, som holder fokus på det, som er følelsesmæssigt udfordrende for dig, og at jeg arbejder aktivt sammen med dig for at finde løsninger og skabe forandring.

 

Jeg er uddannet i Kognitiv Adfærdsterapi, som er en  metode til at behandle blandt andet angst og depression. Kognitiv adfærdsterapi er en vidtforgrenet teori,  som også nyere tilgange som for eksempel Medfølelsesfokuseret Terapi (CFT), Acceptance og Commitment Therapy (ACT) og Mindfulness Based Cognitive Therapy (MBT) bygger videre på.